VELKOMMEN TIL A LOVE STORY

Mit navn er Anne Mark Møller, og jeg driver A LOVE STORY – en one-woman kunstshop, hvor jeg skaber værker, der ikke blot udtrykker noget smukt, men som også efterlader et varigt indtryk. Jeg har en dyb kærlighed til både vores ydre og indre rum og tror på, at vores omgivelser i høj grad påvirker os.

Alt omkring os bærer en energi, der påvirker os på et ubevidst plan. Farver, materialer og former skaber ikke kun stemninger, men resonerer også i os. Når vi vælger vores omgivelser med omhu, skaber vi rum, der støtter ro, nærvær og balance.

 

ÅNDEHULLER I VORES OMGIVELSER

I den travle hverdag er det vigtigt at skabe små åndehuller, der giver os mulighed for at finde fordybelse og simpelthen trække vejret. Disse pauser handler ikke kun om fysisk hvile – de åbner også for en forbindelse til os selv.

Når vi træffer bevidste valg omkring farver, materialer og kunst, kan vi skabe rum, der fremmer balance og hjælper os med at leve mere autentisk. Jeg ser kunst som et ankerpunkt – noget, der ikke kun forskønner, men som samler og balancerer vores inderste. Kunsten kan være en kærlig påmindelse om at skabe denne forbindelse til os selv.

Når vi skaber rum, der taler til vores autenticitet, værdier og indre, bliver de ikke bare fysiske steder. De bliver energetiske åndehuller, hvor vi kan finde vej tilbage til os selv, lade op og finde ro.

 

ALT ER ENERGI

Som noget helt særligt har jeg et samarbejde med den aarhusianske designer Marianne Carøe. Jeg indarbejder de overskydende tekstiler fra Mariannes designs og indarbejder dem i mine originale værker. Stoffet er proppet med kærlighed og jeg elsker, når vi kan flytte energi videre, og på den måde lade minderne få nye historier gennem kunstværkerne.

Hvis du som virksomhed eller privat ligger inde med rester af særlige minder, som I ønsker at forevige i et kunstværk. Så ræk gerne ud.

Tak, fordi du er her og vil udforske, hvad der giver mening for dig.

 

COLLAB MED MALLING LIVING STUDIO

 Jeg har indgået et kreativt og meningsfuldt samarbejde med Rikke Malling fra Malling Living Studio.

Sammen skaber vi rum, hvor kunst og indretning går hånd i hånd – ikke bare som pynt, men som nærvær, energi og forbindelse.

Vi tror på, at dine omgivelser har betydning. Hver eneste dag.
Derfor arbejder vi holistisk med kunst,  farver, materialer og former, der taler til både sanser og sind.

Er du nysgerrig på, hvordan kunst og indretning kan forvandle dit rum?

Så ræk meget gerne ud.

 

Kærligst

Anne Mark Møller

 

Copyright © 2025 A LOVE STORY - Anne Mark Møller